Hviler din virksomhed og strategi på viden eller antagelser, når det kommer til stykket? Det er vigtigt at huske forskellen.
Hope is not a strategy. Sådan skrev den efterhånden sagnomspundne departementschef i Statsministeriet til sine kolleger, da coronakrisen ramte.
Det er selvfølgelig de færreste virksomheder, som helt bevidst baserer strategien på håb – trods alt. Ofte sniger håbet sig ind, uden at lederne selv opdager det. Det er sådan set endnu værre.
Men hvorfor sker det – og hvad gør man ved det?
En del af svaret ligger i en temmelig banal erkendelse: Virksomhedsledere er også mennesker. Og mennesker er ”programmeret” til at lede efter mønstre og sammenhænge.
LÆS OGSÅ: Verdensmål: Bullshit-bingo eller byggesten?
Som biologen Anders Kofoed skriver i sin tankevækkende bog ”Meningen med livet”, har denne evne muligvis været afgørende for vores overlevelse, da vores art udviklede sig på savannen. Det var smart, at vi forbandt en puslen i græsset med fare. Problemet er bare, at denne evne også leder os på vildspor. For eksempel har regndans været en fast del af flere kulturer i århundreder. I dag ved vi, at det nok har en begrænset effekt på dannelsen af lavtryk.
Vildsporet opstår, når vi glemmer forskellen på sammenfald og årsagssammenhæng. Det vil sige, når vi glemmer at spørge os selv, hvad der egentlig driver forandring, udvikling og fremdrift for vores organisationer – og hvad vi bare tror virker, fordi det ser sådan ud.
Det sker hver dag – for os alle sammen. I dag trækker vi lidt på smilebåndet af regndansen. Men hvor mange marketingafdelinger kan egentlig forklare den præcise årsagssammenhæng mellem en busreklame og øget salg af hårshampoo?
Jeg kan i hvert fald stadig blive overrasket over, hvor ofte jeg støder på virksomheder, der baserer deres strategi på alt fra IT-systemer til marketingkampagner, uden at kunne give en dybere, databaseret, logisk årsagsforklaring på, hvorfor det egentlig vil hjælpe, eller hvordan det vil føre til de ønskede mål for virksomheden.
Advarsel: Du bliver ikke populær
Den største risiko ved strategier, som bygger på håb og antagelser, er ikke det potentielle ressourcespild. Selvom det kan være slemt nok. Den virkelige fare er, at du som virksomhedsleder først opdager, at dine antagelser ikke holder vand, når det er for sent. Hvis regndansen ikke virker, når tørken rammer – er du på den.
LÆS OGSÅ: Hallo topchef: Giv mellemlederen en fair chance
Derfor skal du opdage ”antagelsessygen” i fredstid – inden, der er akut brug for handling. Her kan du dreje på mange håndtag, men først og fremmest skal du skabe en kultur i din virksomhed, hvor I tør spørge hinanden om helt grundlæggende ting, før I sætter nye projekter i søen eller træffer større strategiske beslutninger: ”Ved vi det eller tror vi det? Hvordan ved vi det? Har vi data som bekræfter det?”
Advarsel: Du bliver ikke populær på at efterspørge årsagssammenhænge. Hurtigt vil flere omkring dig sikkert synes, at det komplicerer alting. Måske vil du også selv synes, at tingene går for langsomt, når antagelser først skal udskiftes med viden, før I kan komme videre. Men jo flere frustrationer det skaber, jo mere er det et tegn på, at det er nødvendigt. Og jo hurtigere du går i gang, jo større er din mulighed for at udskifte regndansen med et kunstvandingsanlæg.
Denne klumme er udgivet på Jyllands-Postens Finans samt i Jyllands-Posten, Erhverv den 3. november 2022.
Interesseret i at høre mere om MakeMyStrategy™ er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også prøve vores populære Pro version HER.