Sådan kan franchiseverdenen skabe fremdrift

Udgivet:
3.9.2024
Læsetid:
10
Sanne Markwall

At drive en succesfuld franchise handler ikke kun om at replikere et eksisterende koncept – det kræver også en veldefineret strategi, der sikrer vækst både for franchisegiver og franchisetager.

I en verden, hvor konkurrence og markedsdynamikker konstant ændrer sig, er det essentielt, at både franchisegiver- og tager har en klar strategi, der skaber værdi og sikrer en bæredygtig forretningsudvikling.

Som franchisegiver er en af de største udfordringer at sikre, at forretningsmodellen kan skaleres på tværs af forskellige markeder, samtidig med at den oprindelige kvalitet og brandidentitet bevares. Ved at have en klar vækststrategi kan franchisegiveren udvikle klare retningslinjer og rammer, der hjælper med at replicere succesen på en konsistent måde.

En gennemtænkt strategi kan også inkludere planlægning for støtte og uddannelse af franchisetagerne, hvilket kan være med til at sikre en jævn og succesfuld udrulning af nye franchiseenheder. Dette skaber ikke blot vækst for franchisegiveren, men også tryghed og en stærk base for franchisetagerne.

LÆS OGSÅ: Hallo, virksomhedsejer: Hvad laver du?

Lokal tilpasning og eksekvering

Franchisetagere står over for en anden udfordring: At tilpasse den overordnede forretningsmodel til deres lokale marked, uden at afvige fra det oprindelige koncept. En god strategi giver franchisetagerne mulighed for at forstå deres lokale marked bedre, identificere potentielle vækstmuligheder og tilpasse sig hurtigt til ændringer i markedet.

Strategi er også afgørende for den daglige eksekvering. Ved at have en handlingsplan, der er tilpasset de lokale forhold, kan franchisetagerne optimere deres drift og opnå større effektivitet, hvilket i sidste ende resulterer i øget vækst og profitabilitet.

LÆS OGSÅ: Sæt kunden i centrum bla, bla, bla

For både franchisegiver og franchisetager handler strategi om mere end blot planlægning; det handler om at have en klar retning, der understøtter væksten.

En effektiv strategi giver mulighed for proaktivt at navigere gennem udfordringer og udnytte muligheder i markedet, hvilket fører til bæredygtig vækst for alle parter involveret.

Den afgørende faktor

At arbejde strategisk behøver ikke at være kompliceret eller tidskrævende. Med nutidens digitale værktøjer kan både franchisegivere og franchisetagere let udvikle, implementere og opdatere deres strategier, hvilket sikrer, at alle står stærkt i et konkurrencepræget marked. De digitale muligheder gør det muligt at arbejde hurtigere og smartere, ikke hårdere, og det er en afgørende faktor for vækst i enhver franchiseorganisation.

Dette debatindlæg er udgivet på FINANS den 3. september 2024

Sparet over 600 interne timer. Alt i alt over 500.000 kr. lige ned på bundlinjen

Karen Mørkholt

Adm. direktør

Revision Limfjord