Vi har licens til strategisoftwaren MakeMyStrategy™ fordi det hjælper os til endnu større omsætning.
Ved at digitalisere vores strategiske viden og proces har MakeMyStrategy™ gjort det nemt at udarbejde, formulere og eksekvere vores strategi. Dette har ikke blot lettet en førhen tidskrævende og dyr proces, men også øget produktiviteten og vores konkurrenceevne.
Vi har fået bedre overblik og kvalitet i vores strategiske arbejde og dokumentation og kan nu nemt tage nye forhold med i betragtning, såsom krav til bæredygtighed. Ændringer af omgivelserne og nye virkeligheder er noget vi har set ofte de seneste år, og her er MakeMyStrategy™ specielt stærkt, når vi skal opdatere vores planer.
Den øgede fokus på bæredygtige produkter og dokumentation har allerede resulteret i en ny stor kunde og en omsætningsstigning på 5%, med forventning om yderligere vækst på op til 15% inden for få år.
Medarbejderinvolvering er også blevet lettere, hvilket har øget medarbejdertilfredsheden. Derudover har vi også fået opkvalificeret vores strategiske kompetencer gennem den indbyggede e-læring.
Vi kan varmt anbefale MakeMyStrategy™ for dets effektivitet, brugervenlighed og hurtige support.
Historien om Bollerup Jensen begynder langt ude mod vest, mere præcist Tarm i Vestjylland, hvor virksomheden blev stiftet af familien Bollerup Jensen i 1935. Virksomheden producerede sæbe- og rengøringsmaterialer på gammeldagsvis uden brug af moderne kemikalier. De gamle opskrifter, der grundlagde produktionen, er stadig fundamentet for virksomheden i dag, dog er de blevet optimeret gennem årene.
I 1973 flyttede Bollerup Jensen til et nedlagt mejeri i den lille by Ådum udenfor Tarm, hvor virksomheden stadig ligger den dag i dag. Senere hen i 1981 udvidede virksomheden sit repertoire til også at inkludere produktionen af vandglas, og i dag er Bollerup Jensen Danmarks eneste selvstændige producent af vandglas.
Bollerup Jensen blev i 2009 opkøbt af kapitalfonden, Jysk Industri Holding, i forbindelse med et generationsskifte i virksomheden. Med den nye ejer ved roret har virksomheden udviklet sig fra kun at være en produktion- og salgsvirksomhed til i højere grad også at fokusere på innovationsprojekter, der kan være med til at sikre en grønnere fremtid.
Bollerup Jensen bestræber sig på at udvikle miljøvenlige produkter indenfor sæbe- og rengøringsprodukter, som kan erstatte de eksisterende miljøskadelige produkter på markedet. Den grundlæggende tanke i alt, de gør, er at tilbyde dig et simpelt og let alternativ, som rengører uden at ødelægge naturen.